Fast samarbejde med dansk højttaler-gigant

Kunde
Raidho Acoustics
Scansonic HD
Dantax Radio A/S
Kompetencer
Visuel identitet
Udvikling af website
Tryksager
Lavet i
Scansonic: WordPress
Raidho: Figma og Webflow

– Et samarbejde, hvor passionen for design og lyd mødes

Mit langvarige samarbejde med Dantax har budt på mange spændende opgaver inden for branding og visuel identitet. Dantax står bag to anerkendte højttalerbrands: Raidho og Scansonic.

Raidho repræsenterer det ypperste inden for high-end lydoplevelser, hvor kompromisløst design og enestående akustik går hånd i hånd. Scansonic henvender sig til det mere prisvenlige mellemsegment, men med samme fokus på kvalitet og æstetik.

Min opgave startede med en gennemgribende opdatering af de to brands’ websites og udvikling af nye brochurer. Siden da har samarbejdet udviklet sig til at omfatte alt fra løbende webopdateringer og annoncer til fotoskydninger, pressemeddelelser, messestandmaterialer, emballagedesign, webbannere og alt det, der skaber en stærk og genkendelig brandidentitet.

For Raidho var det vigtigt at skabe en visuel oplevelse, der matchede brandets eksklusive udtryk. Derfor valgte vi Webflow, som gav større designfrihed og mulighed for en mere skræddersyet løsning. Scansonic-websitet er derimod udviklet i WordPress og har for nylig gennemgået en omfattende designopdatering for at matche brandets moderne profil.

Samarbejdet med Dantax er en fantastisk mulighed for at kombinere stærkt design med passionen for lyd – og skabe visuelle løsninger, der understøtter den unikke kvalitet, deres højttalere er kendt for.

Samarbejdet med Jeppe er meget inspirerende, og sparringen gør altid at det endelige resultat bliver bedre, end det vi selv havde drømt om.
Jeg føler aldrig at vi kommer bag i en lang kø, når vi har nye opgaver, da Jeppe er meget fleksibel og altid til stede når man har brug for ham.
Jeppe gør også meget for at være en del af virksomheden og forstå den 100%. På den måde føler vi altid at han virkelig gør det ekstra der skal, til for at løse vores opgaver helt rigtigt.

Morten Kim Nielsen, Director, DANTAX Radio A/S

– scroll på billedet her